Disse år er der stort fokus på isbjørnene. Nogle mener at arten vil komme til at lide hårdt under den igangværende globale opvarmning, andre at det nok ikke går så galt endda - og en hel forskerfraktion er af den opfattelse, at der findes flere isbjørne end tidligere antaget. Fordi isbjørne har fundet ud af at leve uden menneskelig indblanding oppe i det tyndisede Polhav omkring den geografiske nordpol.

Imidlertid er de grønlandske isbjørne genstand for omfattende videnskabelige undersøgelser, der har klarlagt en række forhold om dyrenes sundhedstilstand og om de snørklede veje, som den industrielle forurening følger.
I Nordøstgrønland har et internationalt forskerteam, under dansk/grønlandsk ledelse, gennemført de mest omfattende undersøgelser nogen isbjørnebestand til dato har været underkastet.

Nu udvides undersøgelsen af de grønlandske isbjørne til også at omfatte bestanden af bjørne i det nordvestligste Grønland. Det er den bestand som de grønlandske fangere deler med deres canadiske frænder.
Jagtmagasinets Steen Andersen er blevet ”forfremmet” til forskningsassistent og sendt til Qaanaaq i det nordligste Grønland, for at inddrage de lokale fangere i den forestående undersøgelse, så fangerne fremover udtager en lang række prøver fra de isbjørne som de nedlægger på deres traditionelle fangstrejse i det arktiske univers mellem Grønland og Canada.

I programmet afdækkes nogle af de nyeste forskningsresultater ligesom vi får et lille indblik i den moderne forsknings præmisser - når det hele foregår ude på det arktiske eksistensminimum.


Se et spot for programmet her: