I denne udgave af ForsvarsMagasinet zoomer vi ind på en verden i opbrud.
USA angriber mål i Iran, Israel intensiverer sine operationer, og krigen i Ukraine fortsætter. NATO forbereder et historisk topmøde med nye krav til medlemslandene – og Danmark investerer massivt via accelerationsfonden.
Vi besøger Pentagon for en briefing om det amerikanske angreb på Irans atomfaciliteter, flyver med portugisiske F-16-fly over Estland som en del af NATO’s luftpoliti, og ser nærmere på Nordens nye ammunitionssamarbejde med Rheinmetall og Nammo.
Vi følger også op på foreningen Biler til Ukraine, der har leveret over 600 køretøjer direkte til frontlinjen – og som nu sender kolonner mod Kiev.
Vært:
Teddy Gerberg.